Vi vil gerne byde alle nye tilflyttere velkommen til vores dejlige by Hornshøj. Det er en fantastisk by, hvor vi sætter pris på naboskab og sammenhold, derfor har vi også vores borgerforening som holder os opdateret om vores lokalsamfund. 

Her på hjemmesiden eller i velkomstfolderen nedenfor kan du/I finde alle de nødvendige informationer omkring vores borgerforening.

I borgerforeningen afholder vi årligt flere forskellige arrangementer, på årshjulet kan du/I se hvilke, samt følge med i hvad der foregår her i vores skønne lokalsamfund.

Vi er en by ikke langt fra Holstebro centrum, hvortil der er nem adgang hvad enten man er til bens, på cykel, i bil eller via offentlig transport. Vi er jo så heldige, at vi her i byen ikke bare har 1, ikke bare 2, men hele 3 busser tilknyttet:

  1. Den blå skolebus, som bringer vores skolebørn sikkert til Mejrup skole,
  2. Den blå bus nr. 283, som kører fra Holstebro til Borgbjerg vis Hornshøj og Hvam Mejeriby.
  3. Den gule bybus nr. 8, som kører fra Holstebro til Mejrup via Lægårdvej og Højdevej.

Det er hermed en kæmpe opfordring til at bruge vores busser. Til orientering er den blå bus nr. 283, gratis at bruge i hele 2019, så brug den endelig.
Som en ekstra orientering har Holstebro Kommune et helt specielt tilbud til alle borgere i Holstebro Kommune på +65 år og førtidspensionister, at man kan via borgerservice i Holstebro, Ulfborg og Vinderup køber et årskort til aller busser i Holstebro Kommune for kun 365 kr. (altså 1 kr. om dagen).